De seneste år har luftfracht branchen har stået over for stigende spændinger mellem voksende efterspørgsel og begrænset kapacitet. Mange virksomheder, der er afhængige af international fragt, har haft svært ved at sikre luftfragtkapacitet, især i højsæsoner eller ved uventede efterspørgselsudbrud. Den kraftige stigning i priserne på luftfragtydelser har yderligere kompliceret logistikplanlægningen for virksomheder inden for flere sektorer. For at forstå, hvorfor det er vanskeligt at bestille luftfragtkapacitet, og hvorfor priserne fortsat stiger, kræves et nærmere kig på adskillige sammenknyttede faktorer, herunder forsyningskædedisruptioner, flyselskabers kapacitet, driftsomkostninger og ændrede globale handelsmønstre.
Når virksomheder planlægger internationale forsendelser, går de ofte ud fra, at luftfletbogning er lige så enkelt som at reservere lastplads i god tid. Men det er langt fra virkeligheden. Flyselskaber balancerer passager- og fragtdrift, og når antallet af passagerflyvninger falder, falder fragtkapaciteten automatisk. Denne ubalance fører til stigende omkostninger for luftfragt, især når producenter og distributører konkurrerer om begrænset plads.
Desuden har eksterne chok som naturkatastrofer, politiske konflikter og globale pandemier gentagne gange forstyrret stabiliteten i lufttransportnetværkene. Resultatet er ikke kun forsinkede forsendelser, men også kraftige prisstigninger. Virksomheder, der er afhængige af just-in-time-leveringssystemer, især inden for brancher som elektronik, automobiler og sundhedssektoren, mærker konsekvenserne mest tydeligt.
De fleste globale luftfragttransporter foregår i passagerflyets mave. Når internationale passagerflyvninger falder, forsvinder en stor del af den globale luftfragtkapacitet øjeblikkeligt. Selv når passagerflyvningerne genoptages, vender mange ruter ikke tilbage til deres tidligere frekvens, hvilket betyder færre muligheder for fragttransport. Flyselskaberne er derfor nødt til at bruge dedikerede fragtfly, men antallet af tilgængelige fragtfly er begrænset, hvilket yderligere strammer kapaciteten.
Desuden prioriterer flyselskaber ruter med høj afkast for at maksimere indtægterne, hvilket betyder, at mindre profitable destinationer for luftfragt får færre flyvninger. Denne ubalancerede fordeling af luftfragtkapacitet bidrager til vedvarende mangel, hvilket gør det svært for fragtsendere at sikre sig konstant kapacitet.
Den hurtige udvikling af global e-handel har også øget preset på luftfragtkapaciteten. Onlinebutikker og logistikudbydere er nu stærkt afhængige af hurtige leveringsløsninger for at opfylde forbrugernes forventninger og foretrækker ofte lufttransport til tidssensitive varer. Da e-handelsforsendelser formeres, bliver konkurrencen om den begrænsede luftfragtkapacitet skarpere, hvilket efterlader mindre virksomheder i vanskeligheder med at finde rimelige muligheder.
Desuden får store aktører med langvarige kontrakter eller prioritetsaftaler ofte førsteprioritet til kapaciteten. Dette skubber mindre virksomheder længere bag i køen, hvor de må acceptere højere takster eller længere transporttider.
Brændstofpriser er en af de største omkostningsfaktorer i luftfragtoperationer. Når oliepriserne stiger, justerer flyselskaberne øjeblikkeligt deres fragtrater for at kompensere for højere driftsomkostninger. Luftfartsindustrien er ekstremt følsom over for disse udsving, og selv en lille stigning i brændstofomkostningerne kan betydeligt øge den samlede forsendelsespris.
Desuden tilføjer flyselskaber brændstoftillæg for at modvirke volatilitet, og disse gebyrer kan ændre sig månedligt eller endda ugentligt afhængigt af den globale energimarked. For virksomheder, der er afhængige af regelmæssige forsendelser, gør dette budgetlægning og omkostningsprognoser mere udfordrende.
En anden vigtig årsag til, at priserne på luftfragt fortsat stiger, er den globale mangel på faglærte arbejdstagere. Der er mangel på piloter, personale til jordhåndtering og logistikoperatører. Flyselskaber og lufthavne skal derfor øge lønninger og ydelser for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, hvilket direkte øger driftsomkostningerne. De højere omkostninger videregives derefter til kunderne i form af forhøjede priser på luftfragt.
Derudover er infrastrukturudgifter såsom lufthavnsafgifter, vedligeholdelse og håndteringsgebyrer også steget. Med mere komplekse sikkerhedsregler og sikkerhedskrav står flyselskaber over for højere compliance-omkostninger, hvilket yderligere bidrager til prisstigninger.
Den globale handel påvirkes dybt af politiske og lovgivningsmæssige faktorer. Når handelsspændingerne mellem de store økonomier stiger, kan nye restriktioner eller sanktioner pludselig reducere transportruter eller forsinke toldklareringen. Denne usikkerhed afskrækker luftfartsselskaber fra at indgå på visse markeder, hvilket reducerer den samlede luftfragtkapacitet og driver priserne op.
Desuden øger omdirigerede flyvninger eller længere flyvninger brændstofforbruget og driftstiden. Hver ekstra time i luften bidrager til de samlede omkostninger, som derefter afspejles i fragtpriserne.
Luftfragtindustrien er også sårbar over for pludselige forstyrrelser forårsaget af naturkatastrofer, såsom tyfoner, jordskælv eller vulkanudbrud. Disse hændelser kan føre til lukning af lufthavne, skade på infrastrukturen eller forårsage storstilet aflysning af flyvninger. Hver aflyste flyvning reducerer den tilgængelige kapacitet og øger konkurrencen om den resterende plads.
Når flere globale regioner oplever forstyrrelser samtidigt, kan luftfragtmarkedet komme ind i en længerevarende ubalance, hvilket holder priserne høje, selv efter den umiddelbare krise er slut.
For at håndtere svingende luftfragtpriser og begrænset kapacitet vælger mange virksomheder at arbejde tæt sammen med betroede fragtagenter. Pålidelige partnere med etablerede relationer til transportører kan sikre kapacitet mere effektivt, selv i topseason. De tilbyder også bedre prisforhandlinger og fleksible løsninger såsom kombinerede transportmuligheder, der kombinerer luft- og søfragt.
Sådanne partnerskaber sikrer ikke kun mere forudsigelige forsendelsesscemaer, men hjælper også virksomheder med hurtigt at reagere på pludselige markedsændringer. Fragtagenter med digitale sporingssystemer og stærke netværksforbindelser giver gennemsigtighed og reducerer risikoen for forsendelsesforsinkelser.
En anden effektiv tilgang er at optimere planlægningen af forsendelser. Virksomheder kan konsolidere mindre forsendelser, planlægge i god tid inden højsæsoner og justere lagerstyring for at reducere behovet for nødtransporter med fly. Effektiv emballage, der minimerer volumen og vægt, hjælper også med at sænke forsendelsesomkostningerne.
Ved tæt samarbejde med logistikpartnere om at forudsige efterspørgslen og reservere kapacitet i god tid kan virksomheder undgå pludselige prisstigninger og sikre en mere jævn forsendelsesproces.
Teknologi har bliver til en spillevender i luftfragtbranchen. Mange flyselskaber og logistikudbydere bruger nu digitale bookingsplatforme, der giver realtidsindsigt i den tilgængelige kapacitet. Disse systemer giver kunderne mulighed for øjeblikkeligt at sammenligne priser, ruter og leveringstider, hvilket forenkler bookingsprocessen og hjælper afsendere med at træffe omkostningseffektive beslutninger.
Digitalisering gør det også muligt at automatisere notifikationer og ydeevneanalyser, hvilket hjælper med at identificere ineffektiviteter og forbedre supply chain-styring. Dette reducerer spildt tid og forbedrer samordningen mellem afsendere, transportører og kunder.
Værktøjer til prediktiv analyse analyserer historiske data og globale handelstrends for at forudsige fremtidigt efterspørgsel. Dette hjælper virksomheder med bedre at planlægge deres forsendelser og undgå at betale præmiepriser i perioder med høj efterspørgsel. Med nøjagtige prognoser kan virksomheder tilpasse produktionsplaner til rådighed over forsendelse, hvilket reducerer risikoen for lagerudtømning eller overlagring.
Efterhånden som dataanalyse bliver mere avanceret, får virksomheder bedre indsigt i fragtpristrends og kapacitetsbegrænsninger, hvilket muliggør mere strategiske logistikbeslutninger.
EN
Seneste nyt
