Begrænsningerne i vores nuværende infrastruktur fortsætter med at bremse forbedringer af jernbane-lastens effektivitet. Ældre systemer fungerer simpelthen ikke lige så godt længere, og dette viser sig også i tallene, hvor mange virksomheder oplever højere vedligeholdelsesomkostninger, der æder sig ind i deres budgetter. Kig på, hvad transportmyndighederne i USA har rapporteret for nylig – vedligeholdelsesomkostningerne for jernbaner er steget cirka 15 % siden begyndelsen af 2010'erne, fordi så meget af udstyret er blevet gammelt. Der er også en stor forskel på, hvor gode jernbanenettene er i forskellige dele af landet. Nogle områder har simpelthen ikke holdt trit med bedre faciliteter. Tænk på steder som Alaska, hvor det hårde terræn gør det virkelig vanskeligt at drive tog, hvilket naturligt påvirker servicekvaliteten der. Og så er der alle de mange flaskehalse i jernbane-kapaciteten, som gør tingene værre, hovedsageligt fordi vi stadig er afhængige af forældede spor og ikke har vedligeholdt dem ordentligt. Lastfirmaer, der kæmper med disse problemer, kender udmærket til, hvordan forsinkelserne ophober sig, når systemet ikke kan håndtere den mængde, der skal transporteres.
At få den rigtige balance mellem, hvad noget koster, og hvor hurtigt det bliver leveret, betyder meget i togfreight-operationer. Billigere løsninger betyder typisk længere ventetid, men ifølge nyeste opdagelser i Transport Logistics Magazine er flere nu parate til at betale ekstra for hurtigere service. Hvorfor? Tja, online shopping har ændret alle vores forventninger til leveringshastighed. Vi vil simpelthen have vores ting hurtigere i dag. Tag ABC Rail Transport som eksempel. De stod over for netop denne udfordring og fandt på en klog løsning. I stedet for udelukkende at stole på tog, begyndte de at kombinere med lastbiler, hvor det var muligt. Denne hybride tilgang reducerede ventetider uden at overskride budgettet alvorligt. Deres oplevelse viser, at kreativ tænkning faktisk kan imødekomme både økonomiske begrænsninger og kundens behov samtidigt.
At skulle håndtere regelværket i forbindelse med godsbevægelse over internationale grænser er ikke nogen lille opgave for jernbaner. Hvert land bringer sine egne regler i spil, hvilket gør det at få varer fra A til B over forskellige landegrænser til en reel hovedpine, både hvad angår tid og indsats. Tag Europa som et eksempel – jernbaneoperatører støder konstant på problemer, fordi sikkerhedsstandarder varierer kraftigt mellem nabolande og skaber mange hindringer for en jævn drift. En person, der arbejder hos Den Internationale Jernbaneunion, nævnte for nylig, at ensartede regler ville gøre grænseoverskridende transport meget hurtigere. De ved, hvad de taler om, for inkonsekvente love fører helt sikkert til forsinkelser og æder overskuddet op over tid. Derfor arbejder mange indenfor branche hårdt på at få lande til at samarbejde om fælles standarder frem for at fastholde deres adskilte systemer. I sidste ende gør den nuværende patchwork-tilgang ingen gavn, hvis målet er at udnytte jernbanefraktens fulde potentiale globalt.
Anvendelsen af prediktiv analyse er blevet virkelig vigtig for at gøre tog-ruter mere effektive inden for godstransport. Disse systemer analyserer alle slags data for at finde de bedste ruter og tidsskemaer, hvilket betyder, at togene typisk kommer hurtigere og mere sikkert frem til deres destination. Nogle fragtfirmaer begyndte at bruge disse værktøjer sidste år og oplevede, at deres operationer kørte mere jævnt. Et firma nævnte, at de reducerede ventetiderne mellem stationerne med cirka 15-20 %, selv om resultaterne kan variere afhængigt af, hvor godt alt bliver sat op. Selvfølgelig er der også udfordringer. At få alle de forskellige datakilder til at kommunikere med hinanden kræver arbejde, og mange jernbanenetværk har brug for hardware-opdateringer, før disse systemer kan fungere korrekt. Virksomheder, der overvejer at implementere sådanne løsninger, bør nøje vurdere både de forventede fordele og den forudgående investering, der kræves.
Lastovervågningssystemer i jernbane godssektoren har ændret sig markant siden IoT-teknologiens fremkomst, som nu muliggør positions- og tilstandsregistrering i realtid under transport. Disse intelligente enheder registrerer alt fra temperaturudsving til præcis lokalisering og bidrager til at sikre gods i hele rejseforløbet over landegrænser. Jernbaneoperatører rapporterer markante forbedringer efter implementering af disse systemer, hvor et stort fragtfirma alene sidste år reducerede tab med cirka 30 % samt opnåede bedre kvalitetskontrol af følsomme varer som lægemidler og friske fødevarer. Når vi ser fremad, hvad er så næste trin for IoT i denne sektor? Forvent at se mere avancerede systemer, som kan forudsige udstyrsfejl før de indtræffer, samt forbedrede sikkerhedsfunktioner, der gør tyveriforsøg væsentligt sværere at gennemføre, og dermed gør jernbane gods endnu mere pålidelig for virksomheder, der transporterer værdifulde varer.
Blockchain-teknologi viser rigtig potentiale, når det gælder om at gøre forsendelsesdokumenter mere gennemsigtige og pålidelige inden for jernbane-freightbranchen. Når transaktioner bliver registreret i dette decentrale system, er der simpelthen mindre plads til fejl og bedrageri i papirarbejdet. Brancheinsidere har bemærket, at virksomheder, der anvender blockchain, ofte oplever en reduktion på ca. 35-40 % i både tid og penge brugt på dokumenthåndtering, hvilket bestemt hjælper med at effektivisere freightoperationer. Selvfølgelig sker det ikke over en nat, at alle hopper på blockchain-toget. Der er stadig nogle teknologiske barriere og forskellige regulatoriske udfordringer, der skal overkommes. Alligevel gør det, som blockchain kan gøre for revolutionen af, hvordan vi håndterer forsendelsesdokumentation, det værd at undersøge alvorligt af fremtidsorienterede virksomheder, der er klar til at investere i bedre systemer.
Når virksomheder kombinerer tog- og skibstransport, skaber de meget bedre transportsystemer, der fungerer på tværs af flere transportformer. En sådan integration styrker virksomheders muligheder markant, når de eksporterer varer, fordi gods kan flytte sikkert mellem skibe og tog uden de mange forsinkelser. Tallene fortæller også en historie – branche statistikker viser en stigende interesse for disse kombinerede fragtmetoder, da virksomheder tilpasser sig en stadig mere global økonomi og ønsker større fleksibilitet i at få varer dertil, hvor de skal være. Tag Rotterdam Havn som eksempel – den er blevet en slags guldstandard for at kombinere forskellige transporttyper. Beliggende lige i det afgørende knudepunkt mellem de vigtigste europæiske jernbaneruter og søruter har havnen investeret stærkt i intelligente logistiksystemer, som gør overgangen mellem sø- og jernbanetransport næsten problemfri. Virksomheder, der følger denne tilgang, oplever ofte markante forbedringer i deres drift – hurtigere leveringstider betyder, at kunder modtager produkter hurtigere, og hele leveringskæden bliver mere modstandsdygtig over for forstyrrelser.
At reducere ventetider, når gods skiftes fra skibe til tog, betyder meget for at holde logistikken i gang uden udfald. De fleste havne i dag forsøger at koordinere skibsankomster med togafrejser samtidig med, at de opgraderer faciliteterne, hvor containere skifter transportform. Dette hjælper med at få gods flyttet hurtigere og med færre forsinkelser ved kritiske punkter. Tag Los Angeles Havn som et eksempel på, at det virker – de har forbundet jernbanespor direkte til terminalområderne, så containere kan lastes på tog næsten med det samme efter at være blevet aflastet fra skibene. Denne løsning reducerer den tid, skibe bruger på at ligge ved kaj, og øger samtidig den samlede kapacitet til at håndtere gods. Når havne adopterer denne type forbedringer, bliver de stærkere knudepunkter i det globale fragtnetværk, hvilket betyder færre forsinkelser for virksomheder, der er afhængige af levering lige til tiden over kontinenter.
Hvis man ser på transportomkostningerne, viser det sig, at jernbane gods generelt er billigere end at kombinere sø- og lufttransport. Sø/luft-kombinationer får varen fremme hurtigere, men medfører et meget større økonomisk beløb i forhold til at sende gods med tog. Tallene viser, at jernbanetransport kan reducere de samlede udgifter markant, især ved transport af store eller tunge laster, og samtidig stadig have rimelige transporttider. De fleste i logistikbranchen vil fortælle enhver, der spørger, at valget mellem disse alternativer virkelig afhænger af, hvad der skal transporteres. Tog er rigtig gode til de store og tunge varer, hvor det er vigtigt at spare penge, mens virksomheder, der har brug for hurtig levering, typisk vælger sø/luft, for intet kan konkurrere med den hastighed.
Automatiseringen af toldafviklingsprocesser for jernbanecontainertrafik ændrer måden, som import håndteres på, og gør processerne mere effektive samtidig med, at omkostningerne reduceres. Ny teknologi såsom automatiserede toldsystemer forkorter afviklingstiden markant, så gods ikke står og venter i mellemtiden ved kontrolposter. Nogle virksomheder har rapporteret, at de nu får deres varer godkendt på halvdelen af den tid, det tidligere tog, før disse systemer blev implementeret, hvilket betyder, at togene kan fortsætte frem for at stå stille. Den øgede effektivitet sparer penge på arbejdskraft, da færre personer manuelt skal behandle papirarbejde, og samtidig bliver fejl mindre sandsynlige i forbindelse med komplekse internationale regler. Virksomheder, der adopterer denne teknologi, oplever typisk, at leveringstiderne falder med dage, nogle gange endda uger, sammen med markante reduktioner i driftsomkostninger gennem hele deres leveringskæder.
Når man beskæftiger sig med logistik vedrørende jernbanetransport, gør det hele en forskel at forstå forskellen mellem DDP (leveret, afgifter betalt) og DDU (leveret, afgifter ubetalt). Med DDP håndterer sælgeren alt fra fragtgebyrer til importafgifter og skatter, hvilket fjerner en masse besvær for køberen. Omvendt ligger ansvaret ved DDU hos køberen, som selv skal klare toldafviklingen. Selvom dette giver mere kontrol over omkostningerne, betyder det også ekstra arbejde med at koordinere sagen med de lokale myndigheder. Ud fra den faktiske brancheerfaring står virksomheder, der vælger DDP, typisk over for højere indledende udgifter, mens dem der vælger DDU nogle gange støder på uventede forsinkelser under toldafviklingen. For de fleste virksomheder afhænger valget mellem disse to muligheder stort set af, hvad der prioriteres højest: at spare penge fra starten eller at have større kontrol over hele leveringskæden. Mange producentvirksomheder finder sig nødsaget til at afveje disse faktorer ud fra deres specifikke markedsforhold og kundernes forventninger.
At placere lagerfaciliteter lige ved siden af jernbanelinjer gør import af varer meget mere effektiv, da det reducerer den tid, som tingene ligger og venter på at blive transporteret. Når virksomheder placerer deres lagerfaciliteter strategisk langs disse ruter, kan de håndtere lagerbeholdningen bedre og få produkter ud hurtigere og samtidig reducere de samlede udgifter. Se på Nordamerika, hvor de store jernbaneoperatører har bygget hele systemer omkring dette koncept. Deres lagre fungerer som knudepunkter, hvor containere skiftes fra tog til lastbiler uden udfordringer. Udbud af jernbanenetværk i forskellige regioner betyder, at vi sandsynligvis vil se endnu mere lagerbyggeri i nær fremtid, hvilket bør styrke, hvad jernbanefragt kan levere. Selvom intet er helt perfekt, hjælper denne opsætning bestemt med at skabe stærkere leveringskæder, som levererer varer pålideligt og hurtigt i de fleste tilfælde.
Når togene kører efter plan, gør det en stor forskel i forhold til at reducere lageromkostninger hos Amazon og forbedre FBA-operationer generelt. Pålidelig togplan betyder, at produkter bevæger sig hurtigere gennem lagerne, så de ikke bare ligger og støver til og optager plads, der ellers kunne bruges bedre. Logistikprofessionelle fremhæver, at overgangen til togtransport faktisk får varer til at nå deres destination mere effektivt, hvilket reducerer de stadig stigende lageromkostninger måned efter måned. Virksomheder, der afstemmer deres genopfyldningsplaner med almindelige togafgangstidspunkter, har nemlig nemmere ved at holde den rigtige lagerbeholdning og undgår derved at samle for meget varebeholdning op, som ingen egentlig efterspørger.
For FBA-virksomheder, der ønsker at optimere deres leveringekæder, betaler det sig virkelig at have et god lagerstyring specifikt designet til jernbane. De bedste tilgange arbejder tæt sammen med de faktiske togplaner, så produkter ankommer, når de skal være der, og holder hylder fyldte uden at gøre tingene unødigt komplicerede. Jernbanetransport har en indbygget pålidelighed, som hjælper virksomheder med at undgå de irriterende situationer, hvor kunder bestiller noget, kun for at opdage at det ikke er tilgængeligt. Vi har set mange cases, hvor virksomheder, der har implementeret disse jernbaneorienterede metoder, rapporterer færre problemer med deres logistik og meget bedre kontrol over hvad der er på lager versus hvad der skal genopfyldes. Nogle lagre omorganiserer endda hele deres arbejdsgang omkring forudsigelige jernbaneankomster i stedet for hele tiden at skulle håndtere de uforudsigelige lastbilafleveringer.
Ved at kigge på de faktiske resultater fra et enkelt virksomheds skifte til jernbane til returhåndtering, ses der en imponerende besparelse på cirka 34 %. Hvad skete der? De ændrede i bund og grund, hvordan de håndterede alle de tilbageleverede varer ved at integrere jernbanetransport i deres logistiksystem. Processen blev meget hurtigere, fordi pakkerne blev sorteret og omdirigeret mere effektivt. Hvorfor virkede dette så godt? Hovedsageligt fordi de reducerede fragtudgifter ved at finde bedre ruter og forhandle lavere priser med jernbaneleverandører. For FBA-sælgere, som holder øje med bundlinjen, er dette ikke længere bare teori – det er noget, der virker i praksis. Virksomheder, der ønsker at spare penge på returer, bør alvorligt overveje at inddrage jernbane i deres drift. Tallene taler for sig selv, når det gælder om at forbedre både driftseffektivitet og profitmargener.
EN
Seneste nyt
