Mængden af gods, der transporteres over oceanerne med skibe, er steget markant i de seneste årtier. Vi taler om en stigning på 400 % siden 80'erne, hvor man begyndte at tage containerfragt alvorligt. Containerisering ændrede alt for, hvordan produkter bevæger sig rundt i verden. Samtidig gjorde forskellige handelsaftaler det lettere for virksomheder at sende varer mellem lande uden så meget bureaukrati. Disse ændringer skete heller ikke fra den ene dag til den anden – de omskabte helt, hvordan lande økonomisk er afhængige af hinanden. Tænk på det sådan her: det meste af det, vi køber i hverdagen, er sandsynligvis kommet med skib på et tidspunkt. Industridata viser, at cirka 8 ud af 10 varer, der handles globalt, stadig transporteres ad søvejen, hvilket gør søtransport absolut afgørende for vores moderne forsyningskæder, trods al snak om luftfragt og lastbiler.
Søfartssksector spiller en kæmpe rolle i vores globale økonomi og bidrager årligt med omkring 150 milliarder dollar til verdens BNP-tal. Søtransport holder i bund og grund den internationale handel i gang og tillader enorme mængder af produkter at krydse oceanerne mellem forskellige dele af verden. Når nationer ønsker at fastholde stærke handelspartnerskaber, er de stærkt afhængige af havnefragt-tjenester. Skibsindustrien skaber også mange arbejdspladser. Branche-rapporter viser, at millioner af mennesker arbejder inden for forskellige aspekter relateret til søfragt-aktiviteter. Vi taler om alt fra byggeri af skibe på skibsværfter til drift af havne og administration af komplekse logistik-netværk. Alle disse faktorer tilsammen viser, hvor stort et økonomisk aftryk denne industri efterlader globalt.
Søfart adskiller sig, fordi den er meget billigere end luftforsendelse. For lignende vægte kan virksomheder spare omkring 6 til 10 gange så meget ved at vælge skibe frem for fly. Derfor vælger mange virksomheder denne metode til at reducere udgifter. Men der er også ulemper. Den største? Det tager langt længere tid end at flyve gods over oceanerne. Luftforsendelse får tingene frem hurtigt, det er sikkert, men skibe har noget andet til deres fordel. De kan transportere massive mængder ad gangen. Ingen anden transportform kan matche, hvad skibe kan, når det gælder at flytte store mængder produkter. På grund af dette forspring er de fleste partier stadig afhængige af søfart, trods ventetiden. Den spiller en stor rolle i, hvordan varer transporteres rundt i verden i dag.
Containerskibe holder den globale handel i gang, men det sker dog på bekostning af vores miljø. Studier anslår deres bidrag til globale CO2-udledninger til cirka 3 %, hvilket ikke er uvæsentligt, når man ser på klimaforandringer. Hvad gør disse skibe så forurenende? Det afhænger af flere faktorer. Mest bemærkelsesværdigt spiller den type brændstof, de brænder, en stor rolle. Tungfuelolie er stadig populær, trods dens høje forureningsniveau, og større skibe brænder naturligt mere brændstof, simpelthen fordi de er massive. Skibsfarten er godt klar over dette problem og har allerede sat arbejdet med løsninger i gang. Renere alternativer til traditionelle brændstoffer vinder frem, ligesom der er forbedringer i, hvor effektivt skibene opererer. Nogle selskaber eksperimenterer endda med innovative teknologier, som kan overvåge udledninger i realtid, og som hjælper dem med at udvikle bedre planer for at reducere de skadelige udledninger over tid.
Verden for shipping forsøger hårdt at tackle sin miljøpåvirkning gennem regler som MARPOL Annex VI, som begrænser skadelige emissioner fra skibe til søs. IMO overvåger gennemførelsen af disse retningslinjer, og de betyder meget, når det kommer til at gøre skibsoperationer mere miljøvenlige i almindelighed. Men at opnå overholdelse er ikke let for mange virksomheder derude. At eftermontere ældre skibe med ny udstyr viser sig at være kompliceret, mens installation af renere teknologi ofte betyder store udgifter. Med at bæredygtighed globalt bliver stadig vigtigere, må skibsoperatører finde løsninger hurtigt, hvis de ønsker at holde trit med de ændrende regler uden at miste terræn over for konkurrenter, som måske allerede er længere fremme i denne grønne løb.
Sektoren for maritim logistik gennemgår en stor forløsning, da virksomheder i stigende grad omfavnere miljøvenlige tilgange gennem integration af ny teknologi. Skibskonstruktioner med vindhjælp og alternativer med biobrændstof har allerede sat sig spor i reduktionen af den globale skibsfart miljøpåvirkning. Store aktører som Maersk og Cargill har implementeret disse grønne teknologier, og målbare resultater viser allerede op til 30 % lavere CO2-udledning i deres flåder. Forbrugerne efterspørger stadig mere bæredygtige produkter, hvilket presser også mindre rederier til at genoverveje traditionelle praksisser. Selv om udfordringer vedrørende omkostninger og infrastruktur stadig eksisterer, ser industrien ud til at være på vej mod et stadie, hvor grøn skibsfart ikke blot vil være valgfri, men forventet af både kunder og regulering, og derved skabe en markedsrealitet, hvor profit og planetbeskyttelse kan eksistere side om side.
Havne bliver klogere takket være automations teknologi, især når det kommer til de store kraner og containrehåndteringssystemer, vi ser i aktion langs kajene. Tallene fortæller os noget interessant også – disse systemer øger effektiviteten med cirka 20 %, selv om de præcise tal varierer afhængigt af lokation og implementering. Når arbejdere ikke længere manuelt skal skubbe containere frem og tilbage hele dagen, bliver vedligeholdelsesbudgetter mindre, og skibe bruger mindre tid på at vente på at blive lastet eller aflastet. Tag Port of Rotterdam som et cases tuder – de introducerede nogle ret sofistikerede automatiserede udstyr på tværs af deres faciliteter. Hvad skete der? Gennemstrømning steg markant, mens skibe brugte mindre tid i havnen. Ifølge rapporter fra personer i branchen er denne type automatisering ikke længere kun et spørgsmål om hastighed – den er ved at blive afgørende for at forblive konkurrencedygtig i dagens hurtigt ændrende skibsfartsverden, hvor hvert minut tæller.
Den måde, vi sporer gods på, ændrer sig takket være blockchain-teknologi, som bringer bedre gennemsigtighed og sikkerhed i hele leverandørkæderne. Blockchain fungerer i bund og grund som et fælles digitalt registerværktøj, der giver alle parter mulighed for at følge varers bevægelse i realtid. Interessenter fra lagerchefer til kunder kan tilgå de seneste statusopdateringer, når de har brug for det. Tag for eksempel Maersk, som introducerede deres egen blockchain-platform tilbage i 2018 og oplevede konkrete forbedringer i forsendelsespålidelighed samtidig med at de byggede stærkere relationer til kunder. Alligevel er det ikke let at få hele skibsindustrien med. De forudgående omkostninger er høje, og der er ingen universel enighed om, hvordan forskellige virksomheder skal formatere deres data. Men med blikket rettet mod fremtiden tror mange eksperter, at denne teknologi kunne revolutionere, hvordan vi administrerer globale logistiknetværk, og gøre dem langt mere gennemsigtige og effektive over tid.
Fragtfartsselskaber finder reel værdi i AI-algoritmer til at optimere ruter gennem prediktiv analyse, hvilket kunne reducere omkostningerne med cirka 10 til måske endda 15 procent. Når ruter bliver optimeret af AI-systemer, vælger operatører ruter, der sparer både brændstof og tid, hvilket reducerer brændstofforbruget og mindsker den miljømæssige fodaftryk. Tag IBM som eksempel – deres AI-platform har hjulpet flere logistikvirksomheder med at planlægge bedre leveringsskemaer end før. Én virksomhed så ruter forkortet med cirka 20 procent efter implementering. Ud over at spare penge hjælper denne type teknologi faktisk med at opfylde de bæredygtighedsmål, mens operationerne bliver mere effektive inden for den maritime industri.
Leveringsproblemer har virkelig rystet søfartstransportens pålidelighed i jüngste tid, især under hele corona-krisen. Vi så forsinkelser stige med over 30 % på højdepunktet dengang, hvilket påvirkede alt fra fragtskibe til supermarkedsreoler over hele verden. Gaps i vores system blev også ret tydelige. Mange virksomheder indså, at de ikke havde tilstrækkelige lagerbeholdninger eller passende planer for situationer, hvor skibe blev fanget et uventet sted. Nu forsøger virksomheder at rette op på denne uorden. Nogle prøver at få produkter fra flere leverandører i stedet for at være afhængige af en enkelt kilde. Andre investerer i bedre software til at følge, hvor deres varer befinder sig til enhver tid. Der er også voksende interesse for logistikmetoder, der hurtigt kan tilpasse sig ændrede forhold. Selv om ingen løsning er perfekt, repræsenterer disse bestræbelser virkelige forsøg fra virksomhedernes side på at sikre, at deres søfragtoperationer ikke bryder sammen igen, hvis noget andet går galt i fremtiden.
De igangværende geopolitiske konflikter skaber store hovedbrud for internationale skibsruter, især omkring kritiske flaskehalse som Hormuzstrædet og gennem Sydkina-havområdet. Når situationen bliver spændt i disse farvande, oplever skibsoperatører ofte stigende omkostninger og bekymrer sig konstant over, om skibene rent faktisk kan passere sikkert. Historiske optegnelser viser, at når der er politisk uro nær disse livsvigtige søveje, har godsformidling tendens til at blive forsinket, hvilket forstyrrer leveringskæderne og driver priserne opad i hele industrisektoren. For at håndtere denne usikkerhed har mange rederier begyndt at omdirigere gods gennem alternative ruter, hvor det er muligt, og investerer kraftigt i yderligere sikkerhedsprotokoller for deres flåde. Selv om disse justeringer hjælper med at holde driften relativt jævn, ved ingen egentlig, hvor længe denne balancekunst kan fortsætte, givet den globale politiks uforudsigelighed.
Skibsfarten efterspørgsel har tendens til at komme og gå med årstiderne, hvilket skaber reelle hovedbrud for kapacitetsstyring. I travle perioder ser virksomheder typisk, at fragtpriserne stiger cirka 20 %. De kloge operatører tackler dette problem ved bedre prognoser for tilgængelig kapacitet, strammere kontrol med lagerbeholdning og mere fornuftig planlægning af last. Detailhandlere har især svært ved dette, når højtiden inden jul pludseligt tager fart. Mange fremtidsorienterede logistikvirksomheder har begyndt at bruge forudsigende analyseværktøjer for at komme foran efterspørgselstoppene. Disse systemer hjælper med at følge historiske mønstre og forudsige, hvad der kan ske næste sæson. Når virksomheder finjusterer deres tilgang til kapacitetsplanlægning, undgår de dyre løsninger i sidste øjeblik og holder deres leveringskæder kørende jævnt hele året rundt.
Fragtfartsselskaber over hele verden begynder at kigge på alternativer som LNG og brint som måder at reducere emissioner på, muligvis med op til 30 % reduktion. Miljømæssige bekymringer og skrappe reguleringer har fået mange skibs ejere til at overveje grønnere løsninger for deres drift. Ifølge nyeste markedsanalyser viser overgangen til disse nye brændstoffer potentiale, men fremskridtet er ikke ensartet overalt. Nogle skibe i bestemte regioner kører allerede på disse renere energikilder, mens andre hænger bagefter. Tag Maersk som eksempel, der for nylig afprøvede brintdrevne lastbåde. Deres tests viste reelle reduktioner af skadelige emissioner under driften. Alligevel er der stadig mange udfordringer forbundet med at rulle denne teknologi ud i større målestok, fordi opbygningen af den nødvendige infrastruktur koster penge og tager tid.
Containere udstyret med IoT-teknologi ændrer måden, hvorpå logistik virker globalt, primært fordi de giver fragtfirmaer mulighed for at overvåge, hvad der sker inde i disse kasser, mens de er til søs. Både store og små virksomheder har begyndt at implementere disse systemer, så deres varer forbliver sikre under transport, hvilket gør hele processen mere gennemsigtig for alle parter. Tag for eksempel Med Shipping Co, som introducerede smarte containere i fjor og oplevede bedre resultater, hvad angår leveringstidspunkt og kundetilfredshed. Nogle brugerapporter indikerer, at tabene kan falde med cirka 15 % ved brug af denne type teknologi, hvilket betyder færre skadede pakker og mindre besvær med at spore, hvor tingene gik galt i forsyningskæden.
Mere og mere virksomheder vender sig mod regionale handelsnetværk i dag, hvilket virkelig har påvirket, hvor meget containerskibe anvendes. Handelsaftaler mellem lande og vedholdende konflikter globalt har ændret, hvor varer faktisk transporteres over oceanerne. Brancheeksperters rapporter viser, at mange virksomheder nu tænker grundigt over, hvordan de administrerer deres leveringskæder, og overvejer at etablere produktion tættere på de områder, hvor produkterne skal sælges, frem for udelukkende at stole på fabrikker langt væk. For eksempel har nogle producenter i Asien begyndt at bygge mindre lagre i hele Sydøstasien frem for at skibe alt fra Kina. Logistiksektoren tilpasser sig også, idet rederier investerer i lagerfaciliteter tæt på store havne og ansætter flere lokale transportmedarbejdere. Alt denne aktivitet hjælper virksomheder med bedre at kunne reagere, når uventede begivenheder forstyrrer traditionelle skibsruter – noget, vi har set ske ret ofte i den seneste tid.
EN
Seneste nyt
