Luftfartens godssektor oplevede noget ret bemærkelsesværdigt i 2024. Trafikniveauet nåede nye rekorder i hele landet. Ifølge tal fra IATA kan vi se, at den globale efterspørgsel efter luftfret steg med 11,3 procent sammenlignet med året før, hvilket satte rekord med cirka 275 milliarder tonkilometer i luften. En række faktorer drev denne vækst. E-handel fortsatte med at blomstre, og markederne var stadig i opsving efter pandemibegrænsningerne. Alene disse to faktorer tilføjede cirka 6,1 procent mere godsbevægelse i løbet af december. Logistikfagfolk mener også, at denne positive tendens kan vare i en længere periode. Global handel er stadig stærk, og problemer, der påvirker søfret i områder som Røde Hav, er begyndt at blive løst. Selvom der altid er bekymringer omkring politiske påvirkninger, er de fleste i brancheoptimistiske over for, hvad der ligger foran for luftfret i de kommende år.
Fragtflyselskaber kæmper for øjeblikket med en vanskelig balanceakt mellem tilgængeligt rum og kundedemand. Kapaciteten voksede med 7,4 % i 2024, men hinkede stadig efter den stigende efterspørgsel, hvilket skubbede belægningsgraden op til 51,3 %. En stor del af denne ekstra kapacitet kom faktisk fra underudnyttede fragtområder i passagerfly, kendt som belly-holds, som voksede med 6,5 % årligt. Alligevel har flyselskaber stadig vanskeligt ved at følge med de skiftende efterspørgselsmønstre på grund af reelle begrænsninger i ressourcer og drift. Når der ikke er plads til hele godset, begynder priserne at stige på tværs af de vigtigste fragtruter. Se på Asien-Europa- og intra-asia-ruter, hvor virksomheder betaler mere, fordi der simpelthen ikke er nok containerplads at få. At blive bedre til at afstemme udbud med kundernes ønsker forbliver afgørende for fragtoperatører, der forsøger at forblive konkurrencedygtige, mens de håndterer trænge marginer.
At kigge på luftfartpriser i 2024 afslører et ret kompliceret billede, hvor stigende efterspørgsel møder uforudsigelige prisudsving. Mens den gennemsnitlige omsætning per enhed faldt cirka 3,7 % ifølge IATA-tal fra sidste år, steg den samlede fragtindtægt alligevel til cirka 149 milliarder dollar. Denne vækst peger på, hvordan industrien har formået at komme sig økonomisk, trods problemer som vedholdende geopolitiske konflikter og begrænset transportkapacitet. Brancherapporter fremhæver, at da lande har været i økonomisk opsving samt hændelser som den nylige blokering i Suez-kanalen, som har forstyrret søruter, har mange virksomheder vendt sig mod luftfragt frem for skibsfart. Denne ændring påvirker bestemt, hvad virksomheder opkræver for godsfragt. Selvom der var forventede nedgange undervejs, har de fleste logistikvirksomheder tilpasset deres drift til at håndtere disse skiftende prisforhold effektivt. For enhver, der er involveret i denne branche, er det afgørende at følge, hvordan forskellige prissætningsstrategier fungerer i praksis, mens markederne fortsat ændrer sig.
Søfartsmarkedet er fortsat i tilbagegang i 2024, ligesom det har været i flere år nu. Branchedata viser, at markedet faktisk faldt cirka et halvt procentpoint i fjor, hovedsageligt på grund af globale økonomiske problemer og ændringer i folks indkøbsvaner. Skibsrederier har det virkelig svært med hele denne udvikling, især fordi drift af skibe er blevet dyrere, og kundernes behov hele tiden ændrer sig. Oven i dette er det desuden næsten umuligt for nogen at forudsige, hvordan den internationale handel vil udvikle sig fra den ene dag til den anden, hvilket gør planlægning næsten umulig. Logistikfagfolk fremhæver, at investeringer i bedre teknologiløsninger og en udvidelse af de tilbudte tjenester måske kan hjælpe virksomheder med at komme sig igen. Selvom situationen i øjeblikket ser ustadig ud, har de, der fokuserer på at tilpasse deres drift, en bedre chance for at overleve de vanskelige tider, der venter.
Søfartserhvervet justerer konstant sin kapacitet i respons til ændrede markedsvilkår. Re deres flådeudnyttelse nøje i disse dage, enten ved at tilføje nye skibe, når det er nødvendigt, eller ved at sælge ældre skibe, som ikke længere tjener tilbage. Disse justeringer har virkelig rystet kapacitetstendenser i øjeblikket. Brancheoplysninger viser, at de fleste rederier indtager en forsigtig tilgang til flådeudvidelse, mens de omhyggeligt administrerer skibsophør for at sikre, at udgifter stemmer overens med den faktiske efterspørgsel. Vi har også set en række fusioner ske for nylig, samt partnerskabsaftaler mellem forskellige rederier, som sigter mod at reducere omkostninger og forbedre leveringstider for kunderne. Den måde, hvorpå virksomheder håndterer deres tilgængelige plads, påvirker direkte, hvad de opkræver for fragt, og om containere rent faktisk ankommer til tiden. Dette har store konsekvenser for profitterne i hele sektoren og bestemmer til sidst, om fragtsendere får det, de har brug for, lige når de har brug for det.
Skibsfartens fragtmængder har virkelig taget fart i 2024 takket være den blomstrende e-commerce-sektor. Branschedata viser, at efterspørgslen efter fragttransport er steget markant i den seneste tid, hovedsageligt fordi online shopping fortsætter med en utrolig høj vækst. Hele spillets regler ændres også, da mange virksomheder nu fokuserer på at få pakker leveret hurtigere og finde smartere måder at håndtere den ekstra godsstrøm på. Kigge man sig omkring, justerer mange rederier deres operationer specifikt til e-commerce-sektorens behov. Nogle gennemgår deres ruteplanlægning fuldstændigt, mens andre investerer i nye teknologiløsninger. Amazon og Alibabas logistikafdelinger er eksempler på virksomheder, der har udviklet forbedrede sporringssystemer, som holder kunderne tilfredse med opdateringer i realtid. Udsigtsperspektivet tyder på, at de shippingvirksomheder, der er villige til at omfavne disse digitale ændringer, sandsynligvis vil opretholde stærk mængdevækst, da e-commerce fortsætter med at dominere, hvordan varer transporteres over oceanerne.
Prispleje er ofte den vigtigste faktor, når virksomheder sammenligner luft- og søfragt, idet de afvejer, hvor hurtigt de har brug for levering. Luftfragt transporterer varer meget hurtigere end skibstransport, hvilket forklarer, hvorfor virksomheder er villige til at betale ekstra for det, selvom priserne er højere. Tag forsendelser fra Kina til Los Angeles som eksempel: Luftfragt ankommer på cirka 3-5 dage, mens containere på søen tager mellem 20 og 40 dage afhængigt af havnen. Selvfølgelig har denne hastighed også en pris. De fleste luftfragtgebyrer ligger over 5 USD pr. kg, nogle gange meget mere, mens søfragt ligger tættere på cirka 2 USD pr. kg. Derfor vælger teknologivirksomheder, der transporterer dyre komponenter, eller lægemiddelvirksomheder, der skal transportere temperaturfølsomme mediciner, typisk at bruge fly. Men når virksomheder har store mængder produkter, som ikke behøver at ankomme allerede i morgen, såsom automotivedele eller byggematerialer, skifter de typisk til søfragt for at spare transportomkostninger.
Valget af fragtmetode hænger virkelig sammen med, hvilken type gods der skal transporteres, især når man sammenligner følsomme varer med bulk-leveringer. For ting, der ikke holder sig længe, giver luftfragt mest mening. Tænk på friske frugter, der skal fra Sydamerika til Europa, eller temperaturfølsomme lægemidler, der skal nå sygehuse inden for timer. Flyselskaber har specialiserede kølekasser og trænet personale, som håndterer disse skrøbelige laster med omhu. Mere voluminøse ting som fabriksudstyr eller byggematerialer sendes typisk ad søvejen. Disse varer tager simpelthen for meget plads og vejer for meget til at blive fragtet med fly. Søfragt kan tage længere tid, men er langt billigere for store mængder over lange afstande. De fleste logistikchefer vil fortælle, at de bruger uger på at beregne nøjagtigt, hvor meget produkt de skal flytte, hvad det er værd, og hvor følsomt det er, før de vælger en transportform. At få dette til at gå op betyder færre forkastede varer og lavere samlede omkostninger på lang sigt.
Valget mellem luft- og søfragt gør en stor forskel i, hvor hurtigt varer bevæger sig gennem leveringekæden, hvilket påvirker den overordnede pålidelighed. Luftfragt får produkterne frem hurtigt, hvilket er meget vigtigt i hurtigt voksende markeder, hvor virksomheder har brug for at genopfylde hylder hurtigt. Søfragt tager længere tid, det er klart, men den kan håndtere meget større sendinger og følger ofte regelmæssige planer, der gør planlægningen lettere. For eksempel tager lufttransport almindeligvis cirka 1-3 dage fra dør til dør, mens skibstransport kan tage alt fra 20 til endda 45 dage afhængigt af ruten. Disse tidsforskelle påvirker virkelig lagerhåndteringen og om virksomheder kan gennemføre de just-in-time-leveringssystemer, de altid taler om. De fleste virksomheder, som virkelig bekymrer sig om leveringstidspunkt, vil vælge luftfragt, når det er muligt, især hvis deres drift afhænger af hurtige omløbstider. Beslutningsprocessen kræver typisk en gennemgang af tidligere forsendelsesdata og en afstemning af den rigtige transportmetode med virksomhedens faktiske behov, hvor man balancerer hastighed mod omkostninger på den mest praktiske måde.
Når man vurderer valget mellem luft- og søfragt, spiller sikkerhedsmæssige forhold og måden virksomheder håndterer risici på en stor rolle. De fleste betragter luftfragt som det sikreste valg, fordi lufthavne har strenge sikkerhedskontroller, og pakkerne bruger mindre tid i transit, hvilket reducerer risikoen for tyveri eller skader under transporten. Søfragt fortæller dog en anden historie. Skibe står ofte over for adskillige farer, herunder piratangreb, uventede storme og ja, nogle containere forsvinder helt i havet. Ser man på tallene, vinder luftfragt klart, når det gælder færre skader i alt. Men glem ikke, hvad søfragt kan tilbyde – mange rederier tilbyder stærk forsikring, som kan beskytte mod store økonomiske tab. Praktisk erfaring viser, at virksomheder bør vurdere nøje, hvad de transporterer. Høje værdier eller varer, der er følsomme over for forholdene, kræver ekstra beskyttelse, uanset hvilken rute de tager. Skarpe virksomheder bruger tid på at forstå begge transportformer og afvejer ikke kun omkostningerne, men også, hvor deres gods faktisk vil passere og hvilken form for miljø de kan støde på undervejs.
EN
Seneste nyt
